Hvad er kulhydrater?
![]() |
Da kulhydrater findes i fødevarer sammen med store mængder vand, kostfibre, vigtige mineraler og vitaminer, er kulhydrater ideelle i en sund og let kost. Kulhydrater kan opdeles i sukker, stivelse og kostfibre. Kroppen optager nemt og hurtigt sukker, stivelse er lidt sværere at optage, og kostfibre kan ikke optages og forsvinder ud med afføringen.
Hvad består kulhydrater af?
Kulhydrater består af kæder af såkaldte monosakkarider, og forskellen på de tre typer (sukker, stivelse og kostfibre) er længden af disse kæder. Sukker er nemt fordøjeligt og består kun af to sakkarider og skal således kun deles en gang for at blive optaget. Stivelse består af lidt længere kæder og skal derfor spaltes en del gange, før det optages som sukker. Kostfibre lader sig ikke spalte.
Hvor finder jeg store mængder kulhydrat?
Planter består hovedsageligt af kulhydrater, men der er store forskelle på fordelingen og mængden af de enkelte typer kulhydrater. Ved vægttab bør du vælge de planter, der har den største mængde kostfibre.
Hvad kan jeg selv gøre?
· Spis så meget frugt og grønt, du kan
· Spis mindst 6 gange om dagen, så du aldrig bliver rigtig sulten
· Find dine favorit-grøntsager og -frugter og skift ud efter årstiden
· Find en god butik med frugt og grøntsager
· Køb ind tit, så du altid har friske varer omkring dig både derhjemme og på arbejde, hvis du skulle blive småsulten
Hvad betyder det?
Kulhydrater er afgørende for dit vægttab. Kan du få indpasset frugt og grønt, således at det udgør hovedparten af dit kalorieindtag, vil du opleve, at kiloene rasler af. Der findes 17,2 KJ/4,1 Kcal i 1 gram kulhydrat - det er mindre end halvdelen af, hvad der findes i fedt. Som eksempel svarer 1,2 kg frugt til 65 gram fyldt chokolade.
Af Carl J. Brandt, læge, MSN Slankedoktor
Udarbejdet af MSN Slankedoktor
Flere artikler på MSN Sundhed

Man skal aldrig sige aldrig. De sunde vaner kan altid indføres.
- Forstå overvægtens slagside
Der er en række gode og håndgribelige grunde til, at det er vigtigt at gøre noget ved sin overvægt.
- Drik masser af mælk
Så får du opfyldt dit daglige kalkbehov.
- Tips til at få en god nats søvn
I dag har mange af os så travlt, at vi aldrig får hvilet ordentligt ud.
- Hvor hårdt føles det at løbe?
Det er helt individuelt.
- Trøstespisning, vanespisning, kedsomhedsspisning…
Kært barn har mange navne – sådan bryder du den onde cirkel.
- Drop slankekuren: Nye vaner er vejen til varigt vægttab
Lav små og realistiske ændringer i din hverdag - så lykkes det.
- Tips til et slankere liv
Få nogle simple gode vaner og bliv slank.
- Derfor spiser du for meget
Her er de 5 mest almindelige fælder, som vi falder i.
