Hvorfor spise brød?

Grovbrød, hvidt brød, intet brød... Hvad skal man vælge? Eller fravælge? Det handler om kulhydrater.

Medierne giver mange svar, som kan være svære at gennemskue, men som oftest er budskabet i forbindelse med vægttab, at man skal undgå kulhydrat til fordel for protein og fedt. Desværre har det råd overdøvet videnskabens budskab: Det er kun kulhydrat i form af hvidt brød og sukker, der skal undgås.

Kulhydrats betydning for kroppen

Hvis man ser på, hvordan stofskiftet fungerer, så har kroppen brug for kulhydrat, og det er kroppens bedste og nemmest omsættelige brændstof. Vi har brug for kulhydrat til vores muskler og til hjernens aktivitet. Kroppen forbænder også fedt og protein, men stofskiftet fungerer bedst på kulhydrat.
Kulhydrat er en vigtig komponent for at vores muskler kan fungere optimalt, og hjernen kan kun fungere, hvis den får kulhydrat. Især ved fysisk aktivitet er kulhydrat det vigtigste brændstof for musklerne. Det er den form for energi, musklerne nemmest og først omsætter.

Hvor får vi kulhydrat fra?

Vores bedste kulhydratkilder er brød, kartofler, ris, pasta, grøntsager og bælgfrugter. Vi får også kulhydrat fra frugt, mælk og sukker.
Kulhydraterne inddeles efter, hvor hurtigt kroppen omsætter det. Ved et vægttab er det en fordel at vælge det kulhydrat, kroppen er længst om at omsætte og som samtidig indeholder fibre. Dels fordi det giver kroppen brændstof i lang tid, men især fordi det mætter mest.

Anbefaling

I Norden har vi nogle fælles anbefalinger for madens sammensætning. Det anbefales, at kulhydrat udgør 50-55 % af den samlede energi, der indtages om dagen. Fedt må max. udgøre 30-35 %, og protein 15-20 % af energien. Det betyder, at på en dag skal 50-55 % af de kalorier, vi spiser, komme fra kulhydrat. Det er altså halvdelen af dagens samlede kalorieindtag. Det er meget brød, kartofler, grøntsager, ris eller pasta, vi skal spise. Proteinet kommer så fra det pålæg eller ost, vi kommer på brødet, og fra kødet eller fisken, der spises til kartoflerne. Protein og fedt hænger sammen, så fra kød, ost, fisk og pålæg får vi også fedt. Mængden er afhængig af, hvor fedt kød og ost, vi vælger.

Kulhydrat og vægttab

Der er mange slankekure, hvor sammensætningen er en anden end anbefalingerne. Da det er en procentvis fordeling, vil kalorieandelen fra fedt og protein nødvendigvis blive stor, hvis andelen af kulhydrat bliver mindre. Det betyder, jo mindre brød, kartofler og grønt der spises, des større andel af kalorierne kommer fra fedt og protein. Selv om man spiser magert kød, vil andelen af fedt og protein blive stor, hvis der ikke spises brød og kartofler til.

Der er lavet en del studier, hvor man har fulgt to grupper overvægtige. Den ene gruppe skulle spise efter ovenstående anbefalinger, og den anden gruppe skulle spise meget mindre kulhydrat og mere protein og fedt. Studierne viser, at mad med lavt kulhydrat- og mere protein- og fedtindhold giver et betragteligt vægttab på kort sigt, hvilket har været op til 6 måneder. Vægttabet var dog i højere grad forbundet med, at den samlede energiindtagelse var reduceret og ikke med selve indtagelsen af færre kulhydrater. Hvis man ser på opfølgningen efter 1-3 år, er der ingen forskel i vægttabet imellem grupperne.

Hvis man ser på studier over, hvilken mad der mætter mest, så er fibre og kulhydrater dem, der opholder sig længst i maven og giver mæthed. Protein giver mest mæthed pr. kalorie.
Ved at vælge brød med højt fiberindhold, giver det mæthed, og fordøjelsen får noget at arbejde med.

Bedste råd ved vægttab

Hvis man vil tabe sig permanent og skal ændre sine spisevaner, er det mest solide råd med den nuværende videnskabelige dokumentation: Færre kalorier, godt med kulhydrater, mindre fedt og øget fysisk aktivitet.

Spis groft brød og grøntsager: Spis det til alle måltider og ind imellem. Spis gerne kartofler, ris eller pasta og grøntsager til den varme mad. Der må godt komme ost, fisk eller kød på brødet. Men i stedet for en skive brød med to tykke skiver ost, skal det være to tykke skiver brød med to tynde skiver ost.

Så spis endelig brød til!

Af Ellis Tauber-Lassen, klinisk diætist, MSN Slankedoktor