Hvorfor oplever man utilpashed under graviditeten?
![]() |
Graviditet forbindes ofte med morgenkvalme og utilpashed. Men er det egentlig så slemt, som man hører om? Hvorfor får du det? Og hvor mange oplever det? Hvis du selv lider af lidt utilpashed i forbindelse med din graviditet, vil dette oftest blot fortælle dig, at du er helt normal.
Langt de fleste gravide oplever utilpashed under graviditeten. Det er oftest kvalme, træthed eller maveproblemer, der ses hyppigst. Nogle gange kan bare tanken om eksempelvis stegte æg få maven til at reagere, mens lugten af rejer kan få andre til at løbe på toilettet.
Disse symptomer er helt normale og kan opleves på alle tidspunkter af døgnet. Mange begynder allerede at opleve nogle af disse symptomer, før de overhovedet når tidspunktet for den udeblevne første menstruation. Det kan være smagsforstyrrelser, træthed eller kvalme og opkastninger.
Du kan glæde dig over, at det oftest mest står på de første tre måneder, hvorefter det synes at klinge af for de fleste. Årsagen er den forøgede hormonmængde, der klargør din krop til at understøtte et liv mere ud over dit eget. Trøst dig med, at kvinder der oplever disse symptoner statistisk har langt mindre risiko for at miste fosteret.
Der er imidlertid en række ting, du selv kan gøre for at mindske symptomerne:
- Spis hyppigere og mindre måltider.
- Lad aldrig din mave blive helt tom mere end et par timer. Hav kiks, frugt eller grønt med dig, hvis du ikke lige er i nærheden af et køleskab.
- Spis groft knækbrød straks når du vågner, inden du står ud af sengen, og spis også hvis du vågner om natten.
- Slik og søde sager synes at kunne fremkalde kvalmen og utilpasheden, så hold dig hellere til frugt, gulerødder, brød og andre solide ting.
- Spis, hvad du synes du har lyst til og trænger til (inden for rimelighedens grænser).
- Husk rigeligt med væske og helst vand. Du kan næsten ikke få for meget, for du skal nok tisse det ud, der er for meget. Det er vigtigt, at du har væske nok i kroppen og ikke bliver udtørret og dehydreret. Glæd dig også over, at din baby ikke har det lige så skidt som du, men at symptomerne måske ligefrem er et tegn på, at baby tager saft og kraft for sig for at klare sig.
Forfatter: Alice Borgen, jordemoder.
Udarbejdet af MSN Slankedoktor
Flere artikler på MSN Sundhed

Man skal aldrig sige aldrig. De sunde vaner kan altid indføres.
- Forstå overvægtens slagside
Der er en række gode og håndgribelige grunde til, at det er vigtigt at gøre noget ved sin overvægt.
- Drik masser af mælk
Så får du opfyldt dit daglige kalkbehov.
- Tips til at få en god nats søvn
I dag har mange af os så travlt, at vi aldrig får hvilet ordentligt ud.
- Hvor hårdt føles det at løbe?
Det er helt individuelt.
- Trøstespisning, vanespisning, kedsomhedsspisning…
Kært barn har mange navne – sådan bryder du den onde cirkel.
- Drop slankekuren: Nye vaner er vejen til varigt vægttab
Lav små og realistiske ændringer i din hverdag - så lykkes det.
- Tips til et slankere liv
Få nogle simple gode vaner og bliv slank.
- Derfor spiser du for meget
Her er de 5 mest almindelige fælder, som vi falder i.

