Konditallets betydning

”Kondi er ikke noget, vi har – det er noget, vi drikker”. Sådan lyder joken, der imidlertid falder lidt til jorden, når man anskuer vigtigheden af kondien. Adskillige undersøgelser viser så godt som enstemmigt ved måling af kondital, at god kondition lægger år til livet.

Dette gør sig gældende uafhængig af alder, køn og BMI. Tager man yderligere højde for forhøjet blodtryk og kolesterolniveau samt cigaret- og alkoholforbrug, synes konditionsniveauet stadig at være den mest afgørende faktor.

I forlængelse af de mange undersøgelser, udtaler professor og forfatter til bogen Motion på Recept Bente Klarlund Pedersen: ”Hellere fed og fit end tynd og tam”. Altså hellere overvægtig og aktiv end tynd og inaktiv. Uanset vægt beskytter motion mod sygdomme. Fedme i sig selv er ikke så usundt. Det, der er farligt, er, at overvægtige ofte bevæger sig mindre.

Hvad er kondition?
Kondition refererer til kroppens evne til at transportere ilt rundt i kroppen (den maksimale iltoptagelse). Dette angives i liter pr. minut (L/min). Sammenlignes med en bil, vil det svare til bilens motorstørrelse – eksempelvis en 2,0 liters motor. Større personer og biler har ofte en større ”motor” end små, men er motorkraften tilstrækkelig sammenlignet med de mindre modeller?

Kroppens evne til at transportere ilt kan ikke direkte bruges til at sammenligne to personer af forskellig størrelse. Derfor omregner man til en sammenlignelig faktor i form af konditallet. Konditallet beskriver evnen til at transportere ilt pr. kg pr. minut (ml ilt/kg/min). Nedenstående ses et eksempel på en mand på 90 kg og en kvinde på 60 kg:

Mand 90 kg
Maksimal iltoptagelse: 4 L/min = 4000 ml/min   
Kondital: 4000 ml/90 kg/min = 44 ml/kg/min

Kvinde 60 kg
Maksimal iltoptagelse: 3 L/min = 3000 ml/min   
Kondital: 3000 ml/60 kg/min = 50 ml/kg/min

Eksemplet viser, at kvinden, til trods for at have en mindre maksimal iltoptagelse end manden, har et bedre kondital, da hun ikke vejer så meget. Vægten alene er naturligvis ikke afgørende.

Havde hun blot haft en maksimal iltoptagelse på 2 liter, ville hun have et kondital på 2000 ml/60 kg/min = 33 ml/kg/min

Vi forestiller os nu, at kvinden tidligere vejede 70 kg, men nu vejer 60 kg. Hun har opnået sit vægttab ved blot at lægge kosten om og bevare det samme aktivitetsniveau som hidtil. Af samme årsag er hendes maksimale iltoptagelse derfor ikke forbedret, men den samme. Alligevel er hendes kondital steget, da hun nu blot har 60 kg at fordele de 3 liter ud på i stedet for de tidligere 70 kg. Det betyder, at hun fra at have haft et kondital på 3000 ml/70 kg/min = 43 ml/kg/min har forbedret sit kondital fra 43 til 50 ml/kg/min.

Læs her hvordan du selv måler dit kondital


Hvilken motion er bedst?
Kvinden fra ovenstående eksempel kunne også have valgt at fastholde sin vægt og blot øget sit aktivitetsniveau og intensitet. Dermed ville hun have oplevet samme forbedring i kondital – med den rigtige motion vel at mærke.
Hvad er egentlig den rigtige motion i forhold til at forbedre sin kondition? Det afhænger naturligvis i høj grad af personens udgangspunkt.

Som tommelfingerregel kan siges, at for at forbedre sin kondition skal intensiteten typisk være mere end 65 % af sin maksimale iltoptagelse. Det svarer typisk til et sted mellem middel til høj intensitet eller med andre ord et sted mellem at være lettere forpustet og forpustet.

Idrætsforskere diskuterer stadig, hvilken intensitet der er den bedste i forhold til at opnå forbedring af konditionen. Meget peger dog på, at man får løn som fortjent. Desto hårdere, man træner, desto bedre kondition opnås. Der er selvsagt andre problematikker ved at lægge ud med motion af så høj intensitet. Det vil altid være tilrådeligt at få struktureret sin motion, således at der tilstræbes et progressivt forløb, der er tilpasset den enkelte.  

Af Jimmi Korsholm, personlig træner, MSN Slankedoktor