Skinnebensbetændelse

Ved skinnebensbetændelse er muskeltilhæftningerne på underbenet blevet udsat for så store belastninger, at der er sket små oprivninger.

Belastningerne kan stamme fra kraftige træk ved landinger efter spring eller efter mange gentagne træk som ved landing og afsæt i løb. Knoglehinden er blevet skadet og irriteret, og knoglehinde-inflammation (”betændelse”) opstår. Inflammation er kroppens naturlige reaktion på en vævsskade og starten på helingen af den.

Det beskadigede område kan variere i størrelse fra et mindre punkt til en lang streg over 20-30 cm som regel på indersiden af skinnebenet, men kan også forekomme på forsiden eller ydersiden.

Smerterne kommer ofte langsomt og starter blot med en smule ømhed, som forsvinder ved opvarmning. Såfremt skaden ikke behandles og belastningen bibeholdes, tiltager smerterne og kan ikke længere ”trænes væk”. Er skaden meget voldsom, kan man være generet af smerter ved almindelig gang, og så kan det tage adskillige måneder at komme sig over skaden.

Skinnebensbetændelse er en frygtet skade, som ofte betyder, at man må skære ned på træningen i en længere periode. Dette er ærgerligt, da skinnebensbetændelse ofte opstår, fordi man har været for ivrig med at komme i gang med træningen.

Årsager
Skinnebensbetændelse opstår som regel, fordi man træner for meget, for hårdt eller for hurtigt trapper træningen op. Årsagen kan ofte også være uhensigtsmæssigt fodtøj. Anatomiske forhold som fx over-pronation (tendens til at falde indad på fødderne) eller nedfaldet svang (platfod) kan også medvirke til, at smerterne opstår. Det er i disse tilfælde muligt at få sko med anti-pronation eller svangstøtte.

Underlaget ved træning kan også have betydning. Hårde underlag som fx betongulve i haller, fortove, asfalt, frost- eller tørke-hårde udendørsbaner forstærker belastningerne af musklerne i underbenet.

Vær opmærksom
Når du første gang mærker smerterne, kan overbelastningerne have stået på i længere tid, så det er derfor meget vigtigt at tage de første tegn alvorligt.
Det vigtigste er at nedsætte træningsmængden og træningsintensiteten. Træn ca. 50% mindre og undgå de aktiviteter, der provokerer smerterne. Hvis dette ikke hjælper, må du reducere træningsmængden yderligere.

Du må regne med 4-8 ugers aflastningsperiode og ved langvarige, kroniske gener ofte længere tid. Herefter skal der tillægges en tilsvarende periode til genoptræning med forsigtig og gradvis stigende træningsmængde.

Træning i skadesperioden
Selvom du er inde i en aflastningsperiode, betyder det ikke, at du ikke kan træne. Det er vigtigt, at det beskadigede område ikke belastes så kraftigt, men resten af kroppen kan sagtens trænes. Der er utallige muligheder eksempelvis cykling, svømning, rulleskøjter, roning eller styrketræning.

Nogen kan have gavn af varmebehandling såsom med varmepude, varmedunk eller varmecreme. Brug varmebehandlingen ca. 20 min. to gange om dagen. Under træningen kan benvarmere eller varmecreme hjælpe, ligesom nedkøling med ispose eller en kold bruser efter træning kan være gavnligt.

Ved tilbagevænnende skinnebensbetændelse bør du søge læge, som kan henvise dig til fysioterapeut eller idrætsklinik med speciale i idrætsskader, så årsagerne til skaden kan blive analyseret.

Forebyggelse
Du kan i høj grad forebygge skinnebensbetændelse ved sund fornuft og ved at være opmærksom på:

• God træningsplanlægning. Blid start og gradvis stigende træningsmængde
• Grundig opvarmning
• Korrekt fodtøj. God støddæmpning ved træning på hårdt underlag
• Ekstra støttende fodtøj ved over-pronation eller nedfalden svang
• Stræk forkortede lægmuskler
• Gradvis overgang fra et underlag til et andet
• Tag de første symptomer alvorligt
• Vær ekstra opmærksom ved overvægt

Af Mette Flindt, personlig træner, MSN Slankedoktor