Er du bange for at føde?
![]() |
Hvilke førstegangsfødende frygter den forestående fødsel? Er denne frygt blevet større i løbet af de seneste år, efter at der er kommet mere fokus på dette emne?
I Bedre Sundhed for Mor og Barn* blev deltagerne spurgt to gange, om de frygtede den forestående fødsel. Spørgsmålet blev stillet i graviditetsuge 16 og 32. Svarene fra 30.480 raske førstegangsfødende med ukomplicerede svangerskab (ingen tvillinge-graviditeter), blev i denne undersøgelse udvalgt og analyseret.
7,6% af de adspurgte var tidligt i graviditeten bange for fødslen, og 7,4 % var bange sidst i graviditeten. Det var dog kun 3,2%, der var bange ved begge lejligheder. Endvidere var forekomsten af frygt stabil over hele studieperioden (1997-2003), dvs. at førstegangsfødende ikke generelt er blevet mere bange for at føde.
Det var især kvinder, der selv vurderede deres helbred som værende under middel, der frygtede fødslen. Derudover var frygt for fødslen mere udbredt blandt de helt unge kvinder, de arbejdsløse, kvinder med kort uddannelse og manglende socialt netværk og blandt rygere.
Kilde: Statens Serum Institut, Bedre sundhed for mor og barn.
* Formålet med undersøgelsen 'Bedre sundhed for mor og barn' er at skabe mere viden om, hvordan graviditetsperioden påvirker moderens og barnets sundhed, så man kan forbedre den forebyggende indsats over for gravide kvinder og deres børn.
Flere end 100.000 gravide kvinder i Danmark blev i perioden 1996 - 2002 bedt om at deltage i en undersøgelse, der skal give mere viden om, hvordan graviditetsperioden påvirker barnets sundhed.
Udarbejdet af MSN Slankedoktor
Flere artikler på MSN Sundhed

Man skal aldrig sige aldrig. De sunde vaner kan altid indføres.
- Forstå overvægtens slagside
Der er en række gode og håndgribelige grunde til, at det er vigtigt at gøre noget ved sin overvægt.
- Drik masser af mælk
Så får du opfyldt dit daglige kalkbehov.
- Tips til at få en god nats søvn
I dag har mange af os så travlt, at vi aldrig får hvilet ordentligt ud.
- Hvor hårdt føles det at løbe?
Det er helt individuelt.
- Trøstespisning, vanespisning, kedsomhedsspisning…
Kært barn har mange navne – sådan bryder du den onde cirkel.
- Drop slankekuren: Nye vaner er vejen til varigt vægttab
Lav små og realistiske ændringer i din hverdag - så lykkes det.
- Tips til et slankere liv
Få nogle simple gode vaner og bliv slank.
- Derfor spiser du for meget
Her er de 5 mest almindelige fælder, som vi falder i.
