Velvære efter træning
![]() |
Det er vigtigt, at træning er en nydelse, om ikke andet så er det vigtigt at føle velvære efter træningen. Føler du ikke dette velvære, så et det på tide at sætte dine vaner under lup. Det er stress for kroppen at træne, og derfor er det ekstra vigtigt at gøre, hvad du kan, for at kroppen efter træningen kan mærke velvære og være afslappet.
Her får du et par tips til at være frisk og fuld af energi efter din træning:
Husk pauser
Intervaltræning med høj intensitet og tung styrketræning er hård for kroppen, og efter denne slags træning har kroppen brug for hvile. Undersøgelser viser, at kroppen kan være op til 72 timer om at restituere, og for at undgå skader og overbelastning bør du overholde disse pauser.
Masser af væske
Når vi sveder meget under træning, så falder vores væskebalance. Derfor er det vigtigt at drikke masser af væske efter træning, så væskedepoterne bliver fyldt op igen. Undersøgelser viser, at det er mest hensigtsmæssigt at indtage 1½ gange så meget væske, som man har mistet under træningen. Har du en meget præcis vægt, kan du veje dig før og efter træning for at regne ud, hvor meget væske du har mistet. Processen for genoptagelse af væske kan fremskyndes ved at tilsætte salt til vandet, ca. 1 g pr liter. Saltet hjælper kroppen til at optage væsken, så det ikke bare skylles igennem.
Plej de ømme muskler
Massage er ren forkælelse for en hårdt trænet krop. Med massage kan du nedsætte ømheden og hævelserne i de hårdt trænede muskler, samtidig med at de stive muskler løsnes op, blodcirkulationen sættes i gang og velvære spredes i hele kroppen.
Stramt tøj
Et nyt påfund er muskelkomprimerende tøj. Tøjet er meget stramt og skal påføres efter træning for at hjælpe venepumperne med at transportere ophobet blod og affaldsstoffer væk fra de brugte muskler. Dette skulle reducere varigheden af restitutionen og ømhed i musklerne. Tøjet laves bl.a. af Nike og Adidas.
Hop i spaen
Et dyp i spaen efter en hård omgang træning løsner op i de stive muskler og medfører velvære i hele kroppen. Men skal du have den største effekt, så kræver det også et dyp i den kolde balje. Det hjælper på ømheden i musklerne, hvis man efter det varme bad lige tager et minut i det kolde og derefter hopper i det varme igen.
Af Mette Flindt, personlig træner, MSN Slankedoktor
Udarbejdet af MSN Slankedoktor
Flere artikler på MSN Sundhed

Man skal aldrig sige aldrig. De sunde vaner kan altid indføres.
- Forstå overvægtens slagside
Der er en række gode og håndgribelige grunde til, at det er vigtigt at gøre noget ved sin overvægt.
- Drik masser af mælk
Så får du opfyldt dit daglige kalkbehov.
- Tips til at få en god nats søvn
I dag har mange af os så travlt, at vi aldrig får hvilet ordentligt ud.
- Hvor hårdt føles det at løbe?
Det er helt individuelt.
- Trøstespisning, vanespisning, kedsomhedsspisning…
Kært barn har mange navne – sådan bryder du den onde cirkel.
- Drop slankekuren: Nye vaner er vejen til varigt vægttab
Lav små og realistiske ændringer i din hverdag - så lykkes det.
- Tips til et slankere liv
Få nogle simple gode vaner og bliv slank.
- Derfor spiser du for meget
Her er de 5 mest almindelige fælder, som vi falder i.

