Mål dit kondital selv
![]() |
Der findes mange forskellige metoder at måle sit kondital på. Nogle foregår på en motionscykel, andre på løbebånd og nogle på stepbænk. Fælles for dem alle er, at de på baggrund af bl.a. ens vægt kan måle det stykke arbejde, der udføres.
Nogle konditionstest påkræver, at der arbejdes til udmattelse, hvilket selvsagt gør testen meget krævende for testpersonen. De fleste test af denne type finder sted på en motionscykel eller løbebånd. For at komme dette til livs har man opfundet forskellige test, hvor der ikke arbejdes til udmattelse. I stedet er disse test baseret på testpersonens puls.
Her antager man, at der er en sammenhæng mellem personens alder og maksimale puls (220 minus alder). Problemet herved er, at der er store individuelle forskelle på denne antagelse, hvilket kan resultere i stor unøjagtighed. Desuden kræver disse test en pulsmåler, hvilket besværliggør konditesten.
Den Nye Steptest/Den Danske Steptest
I 2005 opfandt forsker Morten Zacho ved Center for Muskelforskning i København "Den Nye Steptest", som indledningsvist blev afprøvet på 203 forsøgspersoner og derefter blev udstillet på Experimentarium i København. Testen er nu omdøbt til "Den Danske Steptest".
Banebrydende for denne test er, at den opererer med lavere højder (20, 25, 30 og 35 cm), som også tilgodeser konditionssvage, da man selv vælger højden. Hertil kommer, at testen er uden pulsmåler, hvilket gør den er meget let tilgængelig.
Der arbejdes IKKE til udmattelse. I stedet er Den Danske Steptest en præstationsbegrænset test. Det betyder, at det – i takt med at testen skrider frem – bliver vanskeligere at honorere de krav, der stilles. Testen vil typisk afbrydes ved en belastning, der ligger et stykke under testpersonens maksimale iltoptagelse. Afhængig af personens kondition vil testen vare 3-6 minutter.
Indledningsvis noteres stephøjde og personens vægt. Når testen er slut, noteres tiden. Disse data indtastes i computeren, som så selv regner både den maksimale iltoptagelse (L/min) og konditallet ud (ml/ilt/kg/min) – Læs mere om konditallet her.
Sådan kommer du i gang
Du kan finde Den Danske Steptest på følgende link: www.steptest.dk
Hvis du ikke har en stepbænk, der opfylder en af de 4 højder, så kan du med fordel måle et trappetrin, bruge en skammel eller stable nogle store solide brædder sammen oven på hinanden.
Sørg for, at overfladen ikke er for lille, så du har lidt plads at boltre dig på. Vælg online-version i panelet til højre, og du er godt på vej til at teste dit kondital. Her kan du naturligvis også se, hvor godt dit kondital er i forhold til køn og alder.
Rigtig god fornøjelse med testen.
Af Jimmi Korsholm, personlig træner, [partner]]
Udarbejdet af MSN Slankedoktor
Flere artikler på MSN Sundhed

Man skal aldrig sige aldrig. De sunde vaner kan altid indføres.
- Forstå overvægtens slagside
Der er en række gode og håndgribelige grunde til, at det er vigtigt at gøre noget ved sin overvægt.
- Drik masser af mælk
Så får du opfyldt dit daglige kalkbehov.
- Tips til at få en god nats søvn
I dag har mange af os så travlt, at vi aldrig får hvilet ordentligt ud.
- Hvor hårdt føles det at løbe?
Det er helt individuelt.
- Trøstespisning, vanespisning, kedsomhedsspisning…
Kært barn har mange navne – sådan bryder du den onde cirkel.
- Drop slankekuren: Nye vaner er vejen til varigt vægttab
Lav små og realistiske ændringer i din hverdag - så lykkes det.
- Tips til et slankere liv
Få nogle simple gode vaner og bliv slank.
- Derfor spiser du for meget
Her er de 5 mest almindelige fælder, som vi falder i.
