Friske råvarer – frys ned
![]() |
En grøntsag, der har ligget i køleskabet flere dage kan nemt blive slatten og kedelig. Det er derfor en glimrende løsning at fryse dine grøntsager, hvis du ikke skal bruge dem inden for et par dage.
Sådan fryser du råvarerne
Frugter, bær og grøntsager bevarer det meste af deres næringsindhold og smag ved nedfrysning. Du skal helst fryse dem så hurtigt efter høst (eller indkøb) som muligt, da indholdet af C-vitamin falder dag for dag. Inden du fryser grøntsager, skal du dog blanchere dem, først med et kort opkog. Derved ødelægges de enzymer, som ellers kan forringe både kvalitet og holdbarhed.
Når du skal bruge de frosne råvarer
Når du skal bruge dem, er det bedst, hvis du kan bruge dem direkte fra fryseren. Altså blende de frosne bær til smoothie eller is eller fx komme de frosne grøntsager direkte ned i gryden. På den måde undgår du, at nogle af vitaminerne, proteinerne og mineralerne ryger ud med vandet, der er til overs efter optøning.
Hvis du vil sikre dig råvarer med flest vitaminer og mineraler, skal du købe eller dyrke årstidens råvarer. De har ikke haft lang transporttid fra producenten til dit køkken.
4 gevinster ved at fryse ned:
Du bevarer vitaminer, mineraler og smag
Du udnytter sæsonens råvarer og friskhed hele året
Du sparer tid, fordi du altid har et lager
Du undgår spild, fordi du bruger det, du tør op
Udarbejdet af MSN Slankedoktor
Flere artikler på MSN Sundhed

Man skal aldrig sige aldrig. De sunde vaner kan altid indføres.
- Forstå overvægtens slagside
Der er en række gode og håndgribelige grunde til, at det er vigtigt at gøre noget ved sin overvægt.
- Drik masser af mælk
Så får du opfyldt dit daglige kalkbehov.
- Tips til at få en god nats søvn
I dag har mange af os så travlt, at vi aldrig får hvilet ordentligt ud.
- Hvor hårdt føles det at løbe?
Det er helt individuelt.
- Trøstespisning, vanespisning, kedsomhedsspisning…
Kært barn har mange navne – sådan bryder du den onde cirkel.
- Drop slankekuren: Nye vaner er vejen til varigt vægttab
Lav små og realistiske ændringer i din hverdag - så lykkes det.
- Tips til et slankere liv
Få nogle simple gode vaner og bliv slank.
- Derfor spiser du for meget
Her er de 5 mest almindelige fælder, som vi falder i.
