Vestlig kost øger risiko for hjerteanfald

Det er især salt og stegt mad, der er synderne.

Stegt og salt mad er en væsentlig del af vores kost. Men bytter vi det ud med lidt salat, kan vi skære forekomsten af hjerteanfald på globalt plan ned med en tredjedel.

En undersøgelse offentliggjort i the American Heart Associations magasin "Circulation" af 16.000 menneskers kost i 52 forskellige lande har identificeret tre globale kostvaner, skriver BBCNews.

• Den vestlige kost består især af salt og stegt mad samt kød.
• Den orientalske kost består især af tofu og soja.
• Den sunde (afrikanske) kost består især af frugter og grøntsager.

Sundere kost for hjertet
Forskerne lavede et spørgeskema baseret på 19 forskellige madtyper, hvor 5.561 personer der havde haft hjerteanfald, og 10.646 personer med kendskab til, at de har en hjertesygdom blev spurgt.

Personer der spiste den vestlige kost havde 35 pct. større chance for at få et hjerteanfald end de, der spiste lidt eller intet salt og stegt mad. Et højt indtag af salt kan nemlig øge blodtrykket, og den forkerte type fedt kan sætte sig i blodkarrene.
Den orientalske kost gjorde ikke nogen forskel i forhold til en øget eller mindre risiko for at få et hjerteanfald.

Den sunde (afrikanske) kost gjorde en stor forskel i forhold til risikoen for at få et hjerteanfald - her var risikoen nemlig 30 pct. mindre i forhold til de, der spiste lidt eller intet frugt og grønt.

Uanset, hvor man bor i verden, kan det altså være værd at overveje, hvad man indtager og spiser i sin daglige kost.

Kilde: jp.dk


Udarbejdet af MSN Slankedoktor


Flere artikler på MSN Sundhed

Det er aldrig for sent
Det er aldrig for sent

Man skal aldrig sige aldrig. De sunde vaner kan altid indføres.