Slankepille trækkes tilbage
![]() |
Det europæiske lægemiddelagentur har anbefalet, at godkendelsen af lægemidlet Acomplia fra firmaet Sanofi-Aventis bliver suspenderet. Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.
Agenturet er kommet frem til, at fordelene ved Acomplia ikke længere vejer tungere end ulemperne.
Risiko for psykiske problemer
Lægemiddelagenturet har vurderet, at overvægtige patienter, der tager Acomplia, har dobbelt så stor risiko for at udvikle psykiske problemer som andre overvægtige, der tager uvirksom medicin (placebo).
Acomplia har været anbefalet som et supplement til diæt og motion for overvægtige, der ønsker at tabe sig. Fra starten har myndighederne advaret mod psykiske bivirkninger og især muligheden for depression.
I 2007 fik 5604 danskere udskrevet Acomplia. Lægemiddelstyrelsen i Danmark har modtaget 70 indberetninger om bivirkninger ved lægemidlet.
Virksomhed indstiller salget
I en kommentar siger siger medicinsk direktør Henning Andersen, fra Sanofi-Aventis, der står bag produktet i Danmark:
- Sanofi-Aventis respekterer naturligvis myndighedernes indstilling til Acomplia®. Vi har derfor valgt at indstille salget af produktet indtil data fra fortsatte studier er analyseret. Vi er i fortsat tæt dialog med lægemiddelmyndighederne i både EU og Danmark.
Lægemiddelstyrelsen er kommet med anbefaling til patienter, apoteker og læger og vi opfordrer til, at disse anbefalinger følges.
Kilde: dr.dk
Udarbejdet af MSN Slankedoktor
Flere artikler på MSN Sundhed

Man skal aldrig sige aldrig. De sunde vaner kan altid indføres.
- Forstå overvægtens slagside
Der er en række gode og håndgribelige grunde til, at det er vigtigt at gøre noget ved sin overvægt.
- Drik masser af mælk
Så får du opfyldt dit daglige kalkbehov.
- Tips til at få en god nats søvn
I dag har mange af os så travlt, at vi aldrig får hvilet ordentligt ud.
- Hvor hårdt føles det at løbe?
Det er helt individuelt.
- Trøstespisning, vanespisning, kedsomhedsspisning…
Kært barn har mange navne – sådan bryder du den onde cirkel.
- Drop slankekuren: Nye vaner er vejen til varigt vægttab
Lav små og realistiske ændringer i din hverdag - så lykkes det.
- Tips til et slankere liv
Få nogle simple gode vaner og bliv slank.
- Derfor spiser du for meget
Her er de 5 mest almindelige fælder, som vi falder i.
